Dyk ned i et adrenalinsus af en ørkenvandring gennem en militærzone på jagt efter en berygtet hangar. Dagens spændende juleeventyr kommer fra eventyrer og TV-personlighed Morten Kirckhoff, som sammen med Jan Elhøj inspirerer og underholder eventyrlystne danskere i programmet 'Nul Stjerner' og projektet 'Verdens Forladte Steder'.
Morten Kirckhoff sværger til LOOW, når han drager ud på sine eventyr. Især på ekspeditionerne i 'Nul Stjerner' er let og praktisk tøj en nødvendighed. Som en lille adventgave får du derfor rabat på hans favorit-T-shirt fra LOOW, som har fulgt ham på utallige optagelser verden over.
For år tilbage hørte vil et rygte om, at der i næsten 30 år havde stået en hangar med en forladt rumfærge på et lukket område i Kasakhstan. Informationerne om stedet var sparsomme, så den eneste måde at finde svar, var ved at tage den lange rejse.
I Kasakhstan kører vi 1.600 km østpå for at nærme os Bajkonur. Området, som omkranser Bajkonur, er 90 km2 og udlagt som militærzone. Til vores held grænser området op til en gigantisk ørken, som er helt flad og farbar med en firhjulstrækker. Det tager dog lang tid at finde et sted, som vil leje os en bil – og vi ender med at få en skinnende hvid Toyota.
Vi har besluttet at bevæge os langt ind i ørkenen for at komme uforstyrret ind og ud. Vi har også besluttet, at vi er villige til at vende om, hvis vi løber ind i for mange udfordringer, som afspærringer eller militærfolk.
Vi kører i timevis i ørkenen uden at møde nogen eller noget. Vi har kun vores GPS til at navigere med ude i sandet. Hen på dagen stiger temperaturen udenfor til 40 grader. Vi gør stop, når vi møder flokke af kameler, og når vi fra tid til anden ser rumaffald ligge i ørkenen. Der ligger metal- og glasfiberstykker på mange 1000 kg fra løfteraketter, som har været sendt op i tidens løb. Vi bruger lang tid på at overveje, hvor vi skal stille vores skinnende Toyota. Der er få gemmesteder ude i den flade ørken, og hvis vi skal efterlade den i mere end to døgn, bliver risikoen for, at den tiltrækker opmærksomhed, stor. Da vi forlader bilen midt i ingenting, ærgrer vi os over, at vi ikke tog et sløringsnet med.
Da eftermiddagen går på hæld, er temperaturen faldet til 30 grader. Vi pakker rygsække med sovegrej, kameraer, stativ, mad og vand til 48 timer. Vi har også læst op på lektien om ørkenslangerne, så vi pakker vores skinneben ind i medbragte army-gamacher.
Vi sætter vores første ’waypoint’ på GPS’en og begynder at gå. Efter en times vandring kan vi stadig kigge os tilbage og se vores bil. Som mørket falder på, bliver vi mere og mere opstemte. Temperaturen falder, og vi har et godt tempo. Vi markerer hele tiden vores rute og sætter waypoints hver 500 meter. Stjernerne begynder at komme frem på himlen, og ude i horisonten kan vi skimte et lyshav fra Bajkonur-kosmodromen. De mange oplyste launchpads og lyskegler stiger mod den mørke nattehimmel, og giver os motivation og retning på vores vandring. Efter ca. tre timers vandring finder vi nogle hjulspor at følge. Det gør vandringen meget lettere – indtil vi opdager, at hjulsporene er ’beplantet’ med 10 cm høje, armerede jernsøm. Den slags, som hverken bildæk eller skosåler kan holde ude. Vi går ud i sandet igen, og sætter tempoet ned.
Da vi efter nogle timer står ca. to km uden for basen til Bajkonur-kosmodromen, gør vi holdt. Dels for at finde ud af, hvordan vi skal fortsætte, dels fordi vi ser en bil komme kørende ved basens udkant. Vi hører en bildør og noget, som lyder som tre skud. Vi ligger i sandet og afventer. Bilen kører. Til dato ved vi ikke, hvad det gik ud på.
De sidste to km er et inferno af pigtråd, voldgrave og betonmure, som vi langsomt forcerer. Nu er vi inde på området, og godt hjulpet af mørket sniger vi os forbi de oplyste launchpads. Den store hangar har længe tegnet sig ude i horisonten, og fordi den er oplyst bagfra, er den nem at se, som en stor skygge. Så målet har været klart længe – og nu står vi her endelig.
Hele underetagen er lukket af, men vi finder hurtigt et hul oppe på 1. sal, som Jan kan komme op til. Vi får med lidt besvær – og lidt larm – kantet vores rygsække og os selv op. Nu står vi så indenfor. Det er kulsort. Det eneste, vi kan fornemme, er en lang gang. Klokken er omkring 24 – og selvom trætheden har trængt sig på, er det som om alt sitrer. Vi sidder og lytter til stilheden. Er vi inde i den rigtige bygning? Er det Buran’er? Er det her, historien om det russiske rumprogram gemmer sig? Kan vi finde rundt?
Med et svagt skær fra vores lygter går vi gennem gangene og ind i noget, der kan minde om en kæmpe fabrikshal. Det er umuligt at fornemme størrelsen – men dér står der noget stort. Midt i hallen tegner sig en svag silhuet af nogle gigantiske fartøjer. På størrelse med to jumbojetter. To intakte rumfærger. To Buran’er.
Vi får lidt aftensmad, ruller soveposerne ud blandt den afskallede maling, og siger godnat.
Klokken 6 næste morgen vågner vi langsomt til duernes klukken, der giver ekko i hangaren, samtidig med, at morgenlyset sniger sig ind fra taget og lysfagene på etagen under os. Vi føler os på sikker grund, og går på opdagelse. Hele dagen går med at undersøge og fotografere hangaren og dens indhold. I 30 år har de stået her. Et levn fra en anden tid, en anden verden. Det dyreste og mest omfattende rumprogram. En milepæl i et koldkrigskapløb. Et projekt bygget på spionage fra USA. Nu sidder vi her i kosmonauternes sæder og ser på displays, elektroniske dimser og bøger med gamle tegninger. Historiens vingesus. Og vi er kun os. Vi lader kameraerne tage over, og timerne flyver afsted.
24 timer senere, tager vi turen ud i ørkenen igen. Retur mod bilen. Opstemte over, at det lykkedes. Vandreturen går godt, og bilen er der endnu. Næste morgen forlader vi ørkenen.
Da vi en uges tid senere skal flyve ud af Kasakhstan, spørger paskontrolløren os: ”Did you enjoy your stay?” Og vi svarer begge med et smil: ”You bet!”
Morten Kirckhoff er dansk eventyrer, forfatter, iværksætter, foredragsholder og medlem af Eventyrernes Klub. Han har besøgt mere end halvdelen af verdens lande, og inspirerer danskerne med det populære program Nul Stjerner, projektet ”Verdens Forladte Steder” og senest med bogen ”Hvad er det bedste der kan ske”, der handler om at droppe frygten for at fejle, tage flere chancer og træffe modige valg. https://kirckhoff.com
