Mit navn er Laura Emilie, jeg er 26 år gammel og til september starter jeg på min kandidat i veterinærmedicin. Ved siden af studiet har jeg mit eget firma, hvor jeg arbejder som fotograf, og mit forhold til naturen har hovedsageligt bundet i æstetikken.
I løbet af mine 20’ere er jeg gennem venner og bekendte blevet introduceret til naturen på en ny måde; her er et sted, hvor man kan kombinere træning og afslapning, ferie og arbejde. Jeg kan derfor nu prale af at have vandret og besteget bjerge i både Schweiz, Norge og Grønland, men hvis du spørger mig hvad der gør en god sovepose, eller hvordan man bruger et kompas, vil jeg ligne et kæmpe spørgsmålstegn.
Der er nogle kloge hoveder, der siger, at man er produktet af det, man siger om sig selv. At hvis du dyrker en opfattelse af dig selv længe nok, så vil du automatisk blive til netop denne.
Jeg har altid sagt om mig selv, at jeg ikke er særlig outdoor-agtig. At jeg er for bange for edderkopper, at jeg ikke kan skide i en skov, og at jeg alligevel slet ikke aner hvordan man kommer i gang med at sove i telt. Hvad skal ens første tur gå ud på? Hvilket udstyr skal man bruge? Hvordan bliver man sådan rigtig outdoor-agtig?
Et andet klogt hoved, min storebror, sagde til min mor, da jeg var blot 2 år gammel: Det er som om, at hvis man siger til Laura, der er noget hun ikke må eller kan, så gør hun præcis dét. Og med den selvsamme indstilling, som for snart 25 år siden, besluttede jeg mig for at udfordre min selvopfattelse. Det sidste, der skal holde mig tilbage fra noget, jeg synes er spændende, skal være min frygt for at være dårlig, eller nybegynder.
Så, for at tvinge mig selv ud på rigtigt dybt vand, var der behov for en udfordring, hvor der ikke bare kunne springes over hvor gærdet var lavest. Derfor tilmeldte jeg mig Fjällräven Classic Sweden – det ældste og længste Classic-trek. 110 kilometer i svært terræn, for at være helt præcis… Og som cherry on top, lovede jeg mig selv, at jeg ville bestige Kebnekaise, Sveriges højeste bjerg, når nu jeg var på de kanter.
Sådan en udfordring kan ikke klares uden forberedelse; den kræver, at man dykker helt ned i hvordan man er ordentligt på tur. Den kræver, at jeg erkender, at jeg intet ved om noget som helst, og at jeg skal lære alt fra bunden. Lige fra hvordan man slår telt op og hvordan man holder varmen, til min personlige værste fjende: hvordan man går på toilet i naturen. Der var ikke én celle i min krop, der glædede sig til den oplevelse – og derfor vidste jeg, at det var præcis det her eventyr jeg måtte på!
På Storedyrshospitalet i Taastrup luftede jeg min vanvittige idé for min gode veninde Clara, som straks bed på. Vi fandt et fælles lag i at dele samme bekymringer om at gå i gang med outdoor-livet. Hvad nu hvis man kommer afsted med det forkerte udstyr? Hvad hvis noget går i stykker? Hvad hvis man farer vild? Sammen, ville vi lære alt hvad vi behøvede for at blive bedre til outdoor!
Vi havde store ambitioner om en masse øve-ture, hvor udstyr skulle testes af, benene skulle prøve kræfter med lange distancer med tung oppakning, og vi skulle sove i det fri – men af de planlagte 8 ture, blev kun 2 til en realitet, og på den ene tur havde jeg glemt liggeunderlag. Skal vi ikke bare opsummere med, at jeg blev meget klar over, at funktionen af et liggeunderlag ikke udelukkende er komfort. Hold nu k*ft, jeg har aldrig frosset så meget før! Jeg tror jeg sov under 2 timer den nat. Men som med alt andet man er nybegynder i, så må man kaste stoltheden fra sig, erkende at man INTET ved, bare gå i gang med at prøve, og lære af alle de oplevelser man får: gode og dårlige. For os hjalp det rigtig meget, at vi var afsted med KludUd, så der trods alt var en masse søde, erfarne mennesker afsted med os, som kunne dele deres tips og tricks.
Det kan klart anbefales at tage de første ture i fællesskab med andre. Det er min opfattelse, at alle i outdoorverdenen er skidesøde, imødekommende, og hjertens gerne vil dele deres erfaringer og kærlighed til naturen og outdoor.
Indtil videre har vi lært, at en drikkedunk med varmt vand fungerer skidegodt som soveposevarmer, at et liggeunderlag i særdeleshed virker isolerende, og at der ikke er nogen skam i at spørge om hjælp 2, 3 eller 40 gange, hvis der er noget man er i tvivl om, eller aldrig har prøvet før.
Vi glæder os til at blive endnu flere erfaringer rigere på vores store eventyr, og vi glæder os til at dele dem med jer. Stay tuned!
