Our best tips on how to pack right to travel light

Hvordan man pakker bedst, hvis man vil rejse let

Vi elsker at rejse og udforske spændende nye steder, men for mange af os kan det være stressende og irriterende at pakke. Det er altid svært at vide præcis, hvad og hvor meget man skal pakke. Det sidste man ønsker er at skulle betale for overvægt i lufthaven eller slæbe rundt på tunge tasker, men du ønsker heller ikke at ankomme og indse, at du mangler vigtige en masse vigtige ting. Derfor ender de fleste af os med enten at pakke alt for lidt eller alt for meget, og så bruger den første dag på at shoppe efter de manglende ting eller er stresset da vi har alt for mange muligheder at vælge imellem.

Det er ikke fordi vi er eksperter, men når det kommer til pakning, har vi fundet ud af én ting der er allervigtigst

Less is more 

Når du tager på ferie er det for at komme væk fra dit hjem og din hverdag, og der er ingen grund til at tage hele din garderobe med - det er ofte mere stressende end gavnligt. Og at skulle medbringe en kæmpe kuffert er både klodset og uhåndterligt, uanset om du skal til en storby, til stranden eller i bjergene. At rejse og se nye steder handler om eventyr, afslapning og sjov - og alle disse ting er nemmere, hvis du er fleksibel og ikke slæber rundt på en masse unødvendige ting.

Så hvordan undgår vi det? Her er vores bedste tips

Hvis du er i tvivl - lad det blive hjemme

Hvis du kigger på et stykke tøj og spørger dig selv, om du vil bruge det, og dit svar er måske, bør du nok lade det ligge! Hvis du ikke kan komme i tanke om mindst én lejlighed, hvor du er sikker på, at du vil bruge det - så lad være med at tage det med. Vi kender alle følelsen, når man tænker: "Jeg har måske brug for den her fine kjole eller fine skjorte, som jeg aldrig har haft på derhjemme, hvis vi skal derhen eller derhen..." Men chancen for, at du får den på er meget lille. 

Gå med neutralt og klassisk

Når du forsøger ikke at overpakke, er det altid bedst at tage klassiske, neutrale farver med, som du kan mixe og matche med de andre ting, du har pakket, og som kan bruges til alt. Hvis du synes, at det er lidt for kedeligt - så tag bare ét farverigt item med og brug det til en sjov aften ude. 

Komfort først

En af de vigtigste ting når vi er på ferie, er at være komfortabel og føle os godt tilpas i vores tøj, så vi kan fokusere på at slappe af, nyde øjeblikket og have det sjovt. Hvis det ikke er behageligt, er chancerne for, at du vil tage det på - og især mere end én gang - næsten lig nul. Betyder det, at du skal gå i joggingbukser hele ferien? Nej, det handler bare om at finde tøj, der både er behageligt, stilfuldt og praktisk.  Det er her, at vores tøj i merinould er fantastisk. Vores poloer, t-shirts, kjoler og tanktops er både ultra behagelige, klassiske og stilfulde og praktiske, da de både kan bruges til dagsbrug og aftener ude, til aktive dage og dage i byen, og merinoulden sørger for at du er tør, lugtfri og tempereret. 

Tag det tunge tøj på 

Hvis du gerne vil medbringe et par støvler, en tungere sweater, en jakke eller andet der både fylder og vejer meget i en taske eller kuffert, så sørg for at tage dem på når du rejser, i stedet for at forsøge at proppe det ned i tasken, og som resultat mangle plads til de nødvendige ting. Du vil også spare dig selv for at få lange arme af at bære rundt på de ekstra kilo. 

Tænk lag på lag

Et andet vigtigt tip er at tænke i lag, for så er du sikker på at have noget at have på, uanset hvordan vejret end bliver. Medbring en t-shirt, en langærmet t-shirt til at have på ovenpå og en tynd sweater. Hvis det er varmt, bruger du bare t-shirten, om aftenen kan du smide en langærmet eller tynd sweater på, og hvis du har en dag med koldere vejr, kan du have alle tre lag på. På den måde kan du bruge de forskellige lag på forskellige måder - hver for sig eller sammen - og der er større chance for at du får brug for dem alle sammen. I stedet for at tage en stor tyk trøje med "bare for en sikkerheds skyld", hvor chancen for, at du rent faktisk får dem på er lille. 

Men hvilke ting skal du tage med?

Pakkeliste


Mand

Kvinder

Du kan også læse vores bedste tips til hvordan du skal vaske dit uldtøj når du rejser lige her