Vigtigt om mig:
- Jeg syntes at 15km var langt at cykle inden denne tur.
- Jeg har faktisk aldrig skiftet et dæk på en cykel før.
- Jeg kan være ret stædig, når nogen fortæller mig, at der er noget jeg ikke kan.
- Jeg hedder Ronja.
Siden gymnasiet har jeg haft en drøm om at cykle fra Danmark til Kina, og inden jul nåede jeg 1/3 del af vejen, da jeg cyklede fra Ishøj til Istanbul med to veninder. Nu fortsætter jeg igennem Tyrkiet med retning mod Kina på egen hånd, og så ser vi, hvad der sker og hvor jeg ender (forhåbentlig Kina… men hvem ved?).
Da vi startede første etape af turen ud i september, navngav vi turen “Det ser vi på”. En sætning, der i begyndelsen bare var noget, vi sagde gentagne gange under de få planlægningsmøder, vi arrangerede. Møder der egentlig skulle bruges på at kortlægge rejsen og organisere pakningen, men som ofte endte med at handle om alt andet i stedet. Men med den sætning, virkede det meget nemmere at komme op på cyklerne, og vi kom til Istanbul inden jul.
‘Det ser vi på’ endte i løbet af turen derned langsomt med at blive til et motto og en katalysator for mange fantastiske, uplanlagte oplevelser. Og set i bakspejlet måske også grunden til at vi overhovedet kom afsted.
Nu er jeg selv på vej videre, og mottoet er det samme - en lidt nedtonet version af ‘carpe diem’ eller ‘lev i nuet’, sætninger vi nok alle synes er lidt klichéfyldte efterhånden, men ikke desto mindre meget befriende.
Måske kommer jeg til Kina denne gang, måske gør jeg ikke... Måske kommer jeg til at rejse alene hele vejen, måske gør jeg ikke... Måske lærer jeg at lappe en cykel, måske ikke... Men du kan være helt sikker på, at jeg nok skal opleve en masse og tage imod det meste med åbne arme!
Og jeg vil med glæde dele ud af mine oplevelser i håbet om, at det kan inspirere andre til at kaste sig ud i et eventyr, som de måske ikke har planlagt helt til punkt og prikke, eller selv tror de er klar til.
For ‘det ser vi på’, ikke?
Følg med på Ronjas rejser på Instagram via @detservipå
