Merinould har vist positive effekter mod eksem

Nye videnskabelige undersøgelser, heriblandt studier publiceret i det anerkendte British Journal of Dermatology påviser, at Superfine merinould har en positiv effekt på atopisk eksem (også kaldet Atopisk Dematitis). 

I studiet blev deltagerne i en periode instrueret i at bære uld af samme tykkelse for netop at undersøge dennes påvirkning på huden. Resultaterne var tydelige og påviste, at tykkelsen på ulden målt i mikron (µ) skal ligge på 17,5 µ eller derunder for at være i stand til at lindre graden af eksem. Jo tyndere uldfibrene, des finere og blødere føles de, men jo dyrere bliver de samtidig. 

Uldfiber klassifikationer målt i mikron (µ): 

  •  < 16.5 µ (Ultrafine Merino) 
  • 16.6 – 18.5 µ (Superfine Merino) 
  • 18.6 – 20.5 µ (Fine Merino) 
  • 20.6 – 22.5 µ (Medium Merino) 
  • 22.6 - 24.5 µ (Strong Merino) 
  • > 25 µ (Andet uld) 

Superfine merinould reducerer symptomer fra eksem
Undersøgelser påviser at brug af Superfine merinould signifikant mindsker graden af symptomer på forskellige hudsygdomme, heriblandt eksem og diverse afarter heraf.

En af mange fejlagtige fordomme omkring uld lyder på, at det både kradser og klør og derved ikke egner sig til personer, der lider af eksemsygdomme så som Atopisk Dermatitis. Dette er ikke tilfældet, når der er tale om merinould af Superfine-kvaliteten; altså merinould hvis fibre måler 17,5µ eller derunder. Denne kvalitet af uld har tværtimod vist sig at være særdeles gavnlig for bærere af eksem, eftersom denne uld bidrager til at opretholde en optimal kropstemperatur samt bevare fugtigheden i huden. Omvendt påviser resultaterne, at hvis der er tale om en grovere uld, ses denne mindskning af symptomer hos bærerne af eksem ikke.

Følgende beskriver resultaterne fra de ovenfornævnte studier: 

Stabilt mikroklima omkring huden
Superfine og Ultrafine merinould som inderste lag bidrager begge til et mere stabilt mikroklima omkring huden. Med andre ord sikrer begge disse merino-kvaliteter altså et afbalanceret fugtighedsniveau omkring huden, hvorved huden undgår at blive hverken for fugtig eller for tør. Et afbalanceret fugtighedsniveau i huden er yderst vigtigt for personer med sensitiv hud for netop at undgå diverse udbrud af eksem.

Uld er endvidere det mest åndbare tekstil, der findes. Mere specifikt er uld i stand til at optage og afgive dobbelt så mange fugtpartikler som almindelig bomuld og op til 30 gange så meget som polyester. Denne egenskab skyldes uldens helt unikke sammensætning fra naturens side; nemlig dets aminosyrer der er hydrofile (vandelskende), som netop er det, der giver uldfibrene deres helt enestående temperaturregulerende effekt sammenlignet med andre metervarer. Uld er med andre ord i stand til at regulere kroppens temperatur, hvad enten det er koldt, varmt, fugtigt eller tørt, hvilket gør ulden til den mest ideelle beklædningsgenstand i en lang række tilfælde. Visse studier viser tilmed, at Superfine merinould fungerer som et naturligt sekundært hudlag, der besidder mange af de samme egenskaber som huden selv, for personer med tendens til ekstra tør hud og som ikke selv er i stand til at fugtighedsregulere.

Et studie udført af ”Murdoch Childen’s Research institute” påviste tilmed, at brug af Superfine merinould for folk med eksem gjorde dem i stand til at reducere brugen af visse medikamenter. Studiet påviste, at personer med sensitiv hud og eksemhud tolererede Superfine merinould ekstraordinært godt og reducerede tilmed symptomerne på eksem. 

Konklusion: Fire uafhængige videnskabelige dermatologiske studier har påvist positive resultater ved brugen af merinould hos børn og voksne. Deltagerne oplevede færre symptomer på eksem og visse andre hudsygdomme, når de bar Superfine merinould som inderste lag og derved i direkte kontakt med huden. Endvidere konkluderer studierne, at eksemramte oplevede en øget livskvalitet ved brug af Superfine merinould. Studiet er baseret på, at de bar superfine merinould (17,5µ) i 6 uger minimum 6 timer om dagen. Studiet blev udført under den forudsætning, at ulden blev båret som det inderste lag.

Kilder:

- https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/bjd.15376 - (2017 impact factor 5.910)

- https://journals.lww.com/dermatitis/Fulltext/2019/05000/Effects_of_Merino_Wool_on_Atopic_Dermatitis_Using.4.aspx - (2019 impact factor 3.952)

- https://biomedres.us/pdfs/BJSTR.MS.ID.001450.pdf - (2018 impact factor ukendt)